Tilbage til Alle begivenheder

Michael Grønlund


  • Die Kunsthalle 4 P. Frederiksensvej Liseleje, 3360 Denmark (kort)

BALANCE

”Det har altid været vigtigt for mig, at mine værker er i balance, både farve- og form mæssigt”.
Det er nærmest blevet et mantra for mig - for hvis et værk ikke er i balance, så går publikum forbi.

I 2001 tog jeg beslutningen om at ”springe ud” som udøvende kunstner efter 13 år som reklamechef i en stor international virksomhed. Jeg havde ikke malet på lærred siden min tid på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst, så det kunne være sjovt at prøve igen. Tenerife blev lokationen og her blev lærreder og farver atter fundet frem. Da jeg havde glemt at købe pensler, blev mit første værk skabt med en smørekniv.

De første 13 år som professionel kunstner, malede jeg abstrakte malerier eller som jeg selv kalder det, ”figurativ abstraktion”. Farverne blev holdt i de brune dæmpede farver med enkelte motiver gemt bag flere farvelag. Jeg arbejdede altid I akryl, da det passer perfekt til den ekspressive stil jeg arbejder i. Mine malerier har gennem årene været en stor succes og er blevet solgt flere steder i verden.

Men jeg var kommet til et punkt hvor jeg havde brug for at udfordre mig selv og min kreative måde at tænke på. Jeg valgte at skifte den vante franske akrylmaling ud med den amerikanske ”Golden”, som dengang ikke var så kendt herhjemme, - den fungerer ligesom oliemaling, men bare uden den lange tørretid. Jeg valgte også at skifte jordfarverne ud med nogle mere stærke og klare farver, ligesom spartlen blev udskiftet med pensel. Det var utrolig svært at skulle bruge et helt nyt værktøj og samtidig male med helt nye farver. Men det var også en meget lærerig og nærmest terapeutisk proces, da jeg fik prøvet mine evner af, på en helt ny måde. Valget om at skifte stil var helt bevidst, for at udfordre mig selv og min måde at være kunstner på.

Lysten til hele tiden at udvikle sin kunnen, har været stor og efter nogle år, gik jeg i gang med at finde nye måder og metoder at udfolde min kreativitet på. Men lige meget hvad jeg har lavet, så har mennesket altid været en central del af mit kunstneriske univers og er det den dag i dag.

…MENNESKET ALTID EN CENTRAL DEL

Forrige
Forrige
4. juli

Camilla Blachmann

Næste
Næste
1. august

Eugenia Melamud